EVALUERINGSPLAN

Udgangspunkt og målsætning:

Esajasskolens evalueringsplan med tilhørende opfølgning tager udgangspunkt i skolens værdigrundlag og egenart. Målet er således, at evalueringsplanen må være med til at bevare skolen på sit værdigrundlag, samt fastholde et højt fagligt undervisningsniveau, hvor lærernes faglige kompetencer afstedkommer en differentieret og målstyret undervisning med udgangspunkt i elevernes formåen. Vores mål er ikke i sig selv et højt karaktergennemsnit, men derimod, at det enkelte barn bliver set i hverdagen, flytter sig og udvikler sig maksimalt fagligt, socialt og personligt. Dette skal ske i en for eleverne tryg skolehverdag, hvor trivsel, selvværd, respekt for forskellighed, ansvarlighed og personlig stillingtagen er bærende elementer.

Det betyder, at skolens evalueringskultur tænkes med ind i hverdagen til gavn for det enkelte barn og til fremme af skolens kvalitet på alle niveauer.

Evalueringen skal
1) tage udgangspunkt i skolens værdier som de kommer til udtryk i dels skolens vedtægter og dels i de 7 fokuspunkter i skolens Mål og Værdier. Dog må evalueringen på et punkt, og de afledte konsekvenser heraf, ikke ske på bekostning af en anden af værdierne – her må søges en pragmatisk fællesnævner, som samlet set tilgodeser skolens værdigrundlag og egenart.

2) foregå på en værdig måde, så eleverne føler sig trygge og oplever, at deres selvtillid og iboende resurser kan styrkes. Den skal udmønte sig i en kvalificeret dokumentation, som både elever, lærere og forældre kan benytte som et nyttigt arbejdsredskab for den fortsatte læring.

Skolens pædagogiske profil tager udgangspunkt i skolens kristne livs- og menneskesyn på evangelisk luthersk grundlag. Vi lægger vægt på relationskompetencer samt anerkendelse af den enkelte elevs faglige, sociale og personlige muligheder for udvikling. Vi tror, at dette bedst sker under tilskyndelse og opmuntring i et varieret undervisningsmiljø, hvor forskellige arbejdsformer, differentieret undervisning og dannelse er de bærende elementer i hverdagen. Vi ønsker at være optaget af det, der virker i såvel undervisningen som i organisationen som helhed.

Som voksne, alle steder i organisationen, må vi være bevidste om tilgangen til barnets tarv med Løgstrups ord in mente:

Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre uden, at han holder noget af dets liv i sin hånd. Det kan være meget lidt, en forbigående stemning, en oplagthed, man får til at visne, eller som man vækker, en lede man uddyber eller hæver. Men det kan også være forfærdende meget, så det simpelthen står til den enkelte, om den andens liv lykkes eller ej.

Børnene er forældrenes. De har uddelegeret ansvaret for børnenes læring til skolen – herunder også dannelsesaspektet som dog primært er forældrenes. Derfor er et tæt forældresamarbejde også en naturlig og vigtig del af et barns skolegang. Den gode dialog skaber konsensus og ro omkring mål og midler i det daglige til glæde for elevernes trivsel og tryghed.

Evalueringskulturen skal leve op til gældende lovgivning:

  • Friskolelovens § 1b stk.1

Skolen skal regelmæssigt underrette eleverne og forældrene om sit syn på elevernes udbytte af skolegangen.

  • Friskolelovens § 1b stk.2

Som led i undervisningen skal skolen løbende foretage evaluering af elevernes udbytte.

  • Friskoleloven § 1b stk.3

Skolen skal regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde en plan for opfølgning på evalueringen.

De væsentligste konklusioner af såvel evaluering som opfølgning offentliggøres på hjemmesiden.

Der evalueres på følgende områder:

Elevevaluering, undervisningsevaluering og organisationsevaluering  –  det er vores intension, at der på alle tre områder indgår systematik, dokumentation og vurdering i evalueringen.

Den regelmæssige evaluering af skolens samlede undervisning foretages ved at fokusere på nogle kerneområder. Evalueringen foretages i udgangspunktet hvert år.

1. Elevevaluering

Der anvendes forskellige metoder. Disse omtales af lærerne i deres årsplaner for fagene.

Eksempler på flere af de forskellige metoder, som anvendes:

Logbog, portefolie, klassesamtaler, elevsamtaler, tests, skriftlig eller mundtlig bedømmelse af afleveringsopgaver og af projektopgaver, jævnlige forældrebreve til hjemmet – fra klasselæreren i snit svarende til min. én gang om måneden og øvrige lærere efter behov, skole/hjem samtaler og indimellem også forældremøder.

Nedenstående elementer indgår fast:

  • Screening af alle elever i 0. klasse ift. en faglig/sproglig og sundhedsmæssig status med henblik på det videre skoleforløb. Sundhedsplejerske, logopæd, skolepsykolog, afdelingsleder og læse- og matematikvejleder indgår i vurderingen.
  • Standardiserede gruppeprøver i dansk på alle klassetrin

Suppleret med individuelle standardiserede test efter behov. Læsevejleder indgår i relevant omfang.

  • Standardiserede gruppeprøver i matematik i 0., 1., 3., 4., 6., og 7. klasse

Suppleret med individuelle standardiserede tests efter behov. Matematikvejleder indgår i relevant omfang.

  • Læsekursus af 3 ugers varighed  på klassen for 2. og 3. klasserne. Desuden tilbydes intensive læsekurser af 6 ugers varighed for udvalgte elever i specialcenteret (6 lekt./uge i 8-10 uger) med angivelse af niveau før og efter..
  • Fagligt læsekursus for 4. klasse.
  • Desuden indgår tests i samarbejde med PPR (skolepsykologen), når det gælder børn med særlige behov. Hertil indhentes altid forældrenes skriftlige samtykke.
  • Den enkelte lærer – og i særdeleshed klasselæreren – fører løbende en uformel dialog med klassens elever.
  • Der afvikles elevsamtaler med klasselæreren to gange årligt forud for skole/hjemsamtalerne i efteråret og foråret – 9. klasse dog kun én gang årligt (efterår).
  • For alle klasser gælder det, at der forud for skole/hjemsamtalerne i efteråret, udfyldes et samtaleark af forældre og barn   med fokus på tre ting: Det faglige, det kulturelle (holdningen til skolearbejdet og undervisningen) og det sociale. I foråret afvikles samtalerne primært med særligt fokus på det faglige niveau.
  • Ved særlige udfordringer og problemstillinger omkring et barn føres den nødvendige dialog pr. tlf. eller der indkaldes særskilt til møde.
  • Karakterer gives via Karakternet:
  1. klasse gives standpunktsudtalelser + vurdering af arbejdsindsats i alle fag 3 gange om året – 2 gange forud for skole/hjemsamtalerne og 1 gang før sommerferien.

7.-9. klasse gives karakterer i alle fag efter 7-trinsskalaen – ligeledes 2 gange årligt forud for skole/hjemsamtalerne samt lige op til sommerferien inkl. både mundtlige og skriftlige prøvekarakterer.

  • De nationale tests i dansk og matematik indgår som en naturlig del af gruppeprøverne jf.plan herfor.
  • Derudover afvikles også nationale tests i engelsk, geografi, biologi og fysik/kemi. De enkelte forældre orienteres om resultatet og for lærerne indgår de som et redskab for læreren til at målrette indsatsen over for det enkelte barn.
  • I skolens årsplan for undervisningsaktiviteter indgår endvidere en fordybelses- og projektuge med deraf følgende evaluering.

2. Undervisningsevaluering

Lærerne er inddelt i klasseteams og mødes derfor til teammøder, hvor bl.a. undervisningen evalueres. Desuden har vi en supervisionsordning, hvor kollegaerne kan bruge hinanden eller benytte skoleleder, viceleder eller afdelingslederen til supervision.

Lærerne deltager også i forskellige relevante fagudvalg. Her drøftes undervisningsmaterialer og det drøftes hvilke materialer og hvilket inventar, der kan bidrage til den bedst mulige undervisning med udgangspunkt i kravene fra de  Nye Forenklede  Fælles Mål. Endvidere bruges der også her tid på faglige drøftelser, som er med til at kvalificere den enkelte lærer.

Skolen har udarbejdet et hæfte, som beskriver alle aspekter omkring specialundervisningen (elever med 12 lektioner eller derover), dansk som 2. sprog og inklusion. Det gælder alt fra indstilling af eleven, udarbejdelse af individuelle handleplaner, årsrapporter og modeller til evaluering af indsatsen.
Der foretages min. sprogscreeninger af tosprogede elever ved skolestart og i forbindelse med optagelse af nye elever efter 0.klasse. Forældrene inddrages i dette.

Lærerne deltager på eksterne kurser, hvor de møder fagligt modspil sammen med kollegaer fra andre skoler.

Forældremøder og skole/hjemsamtaler giver også feedback på skolens undervisning. Det forventes at lærerne bruger denne feedback til refleksion over egen praksis.

Skolens ledelse har som målsætning at være en aktiv medspiller, når det gælder udviklingen af undervisningskvaliteten. Dette sker bl.a. i en løbende dialog med de resursepersoner skolen har, men er også et tema ved MUS.

Undervisningen evalueres af lærerne sammen med eleverne med henblik på det videre undervisningsforløb. Mange af de test, der anvendes, er diagnostiske. De viser således både, hvilket udbytte eleverne har haft, og hvad der skal underbygges – eller mangler at blive undervist i.

Skolen udarbejder hvert tredje år en undervisningsmiljøvurdering (UMV) på baggrund af elevernes netbaserede svar. Vi anvender Termometeret, dcum. Hovedområderne er det æstetiske, det fysiske og det psykiske undervisningsmiljø. Handleplan fremgår af UMV’en.

Skolens eksterne tilsynsførende, som er forældrevalgt, udfærdiger hvert år en tilsynserklæring, som offentliggøres på skolens hjemmeside. Forældrene orienteres om erklæringens indhold ved et samarbejdsudvalgsmøde og den læses op for forældrene på det årlige forældrekredsmøde.

3. Organisationsevaluering

Dette sker på baggrund af en bred vifte af dialogfora i form af medarbejdersamtaler, lærerrådsmøder, bestyrelsesarbejde og gennem ledelsens tre årlige samarbejdsmøder med forældrerådet. Et forum, hvor forældre, lærere, bestyrelse og ledelse drøfter skolens virke.

Hvert 3. år udarbejdes en APV. Den følges op med en handleplan. Ligeledes udarbejdes, som tidligere nævnt, en UMV hvert 3. år, hvor der er fokus på læringsmiljøet med hensyn til det fysiske, psykiske og æstetiske miljø.

Skolen bruger blandt andet tankerne om ”Det reflekterende team”, som udgangspunkt for sin evalueringskultur. Her også bredt forstået i forbindelse med f.eks. coaching, sparring, supervision, udvikling af idéer, fokus på det, der virker samt dette at opkvalificere ”viden om” og idéer. Formålet er, at sætte ord på mange af de ting, der skal evalueres – og i nogle tilfælde også gøres bedre i dagligdagen. Metoden og den bredere kontekst er tænkt som et fælles udgangspunkt med henblik på at blive gode sparringspartnere for hinanden.

Endvidere anvendes forskellige modeller til konkret evaluering f.eks. ”den logiske model” (anvendt da vi udarbejdede skolens overordnede ”Mål og Værdier”) SWOT analysemodellen (Styrker, svagheder, muligheder, trusler), Smitte-modellen, Vækst-modellen, 5-D modellen mm.

Forældresamarbejdet:

Forældresamarbejdet er væsentligt for skolen i forhold til undervisningen, udvikling af fokusområder samt dette at have fokus på det enkelte barns trivsel. Samarbejdet er ligeledes en vigtig del af den refleksion, der finder sted, når nye tanker og ideer skal gennemtænkes, som følge af en given evalueringsproces. Vi mener, at et godt forældresamarbejde skole og hjem imellem, og ikke mindst gode forældrerelationer blandt forældrene i de enkelte klasser, har direkte indflydelse på de enkelte klassers trivsel.

Samarbejdet og den deraf følgende refleksion kommer bl.a. til udtryk ved:

  • Valg af to forældrerådsrepræsentanter fra alle klasser til forældrerådet, som afvikler møder tre gange årligt.
  • Valg af to repræsentanter til skolens årlige julemarked.
  • At der afvikles tre samarbejdsmøder årligt med forældrerådet hvor også ledelsen, lærerrådsformand og bestyrelse er repræsenteret. Her drøftes ideer og tanker fra forældre, ligesom skolen vender ideer og tanker med forældrerådet.
  • Der afvikles et til to forældremøder årligt på alle klassetrin.
  • Der afvikles to årlige skole-hjem-samtaler på alle klassetrin.
  • Der afvikles to årlige forældrearbejdsdage med henblik på praktisk arbejde og vedligehold af bygninger og arealer.
  • Der afvikles fem forældredage om året på ugens forskellige dage, hvor forældre er velkomne til at komme at overvære undervisningen. Endvidere afvikles flere arrangementer i løbet af skoleåret hvortil forældre inviteres.
  • Der er i samarbejde med forældrerådet udarbejdet en forældrefolder, som beskriver gensidige forventninger til samarbejdet.

Tilsynserklæring og opfølgning

En vigtig del af skolens evalueringskultur er den årlige tilsynserklæring af den eksterne forældrevalgte tilsynsførende. Skolens tilsynsførende er certificeret og har den faglige indsigt. Tilsynsførende har gennem sine besøg på skolen, samtaler med elever, lærere, ledere, resursepersoner, samt fokus på prøver, tests m.m. et godt kendskab til skolens undervisning og elevernes udbytte. Tilsynserklæringen, som udarbejdes en gang årligt, offentliggøres løbende på skolens hjemmeside.

Ifølge friskolelovens § 1b stk.3 skal skolen regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde en plan for opfølgning på evalueringen, hvorefter den offentliggøres på hjemmesiden. Udover, hvad der allerede er beskrevet, lægger vi særligt vægt på erklæringen fra skolens tilsynsførende, hvis opgave netop er at give en helhedsvurdering af skolens samlede undervisningstilbud. Giver erklæringen ikke anledning til en konkret opfølgning, vil vi naturligt nok fortsætte som hidtil, men dog med fokus på andre udvalgte kerneområder med henblik på løbende udvikling og kvalitetsforbedring.

Er der derimod ting i erklæringen, som giver anledning til en konkret opfølgning, vil dette fremgå af skolens hjemmeside.

Opfølgning og fokusområder

  • Hvad er vores muligheder for at optimere den faglige sparring i fagudvalgene?
  • Opdatering af førstehjælp særlig med henblik på hjerte-lunge-redning.
  • Genetablering af sorggrupper for skilsmissebørn
  • Den gode dialog mellem skole og hjem
  • Arbejdstidsregler – hvad har været godt og hvor er der behov for justeringer?

Handleplan for fokusområder:

  • I PU (pædagogisk udvalg) og i lærerrådet drøftes rammen (omfang og form) vedr. faglig sparring i fagudvalgene, så grundlaget for at realisere den faglige sparring får et kvalitetsløft. Endvidere tænkes indført et fast tilbagevendende fagudvalgsmøde for hvert fag i løbet af september således, at behovsafklaring af undervisningsmaterialer kvalificeres yderligere forud for den årlige budgetlægning i november.
  • At vi afvikler en pædagogisk formiddag om ”Den gode underretning” i samarbejde med socialrådgivere fra Hvidovre Kommune.
  • At vi forud for skolestart afvikler et kursus i førstehjælp med henblik på udøvelse af hjerte-lunge-redning. Endvidere introduceres personalet til brugen af en hjertestarter. Hjertestarter etableres på skolen.
  • Forældrerådet inddrages efter oplæg fra PU og lærerråd i forhold til ”den gode dialog” – forældrekommentarer m.v. indarbejdes mhp et ”indstik” i vores forældrefolder om en fælles forståelse af, hvad den gode dialog er.

–       I PU såvel som lærerråd og bestyrelse evalueres første år med de nye arbejdstidsregler.

Bilag: 

Tanker vedr. elevernes alsidige og personlige udvikling – herunder at kvalificere eleverne til, hvad der står nævnt i loven:

”Skolerne skal efter deres formål og i hele deres virke forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene.”  (Friskoleloven §1 stk. 2)

Demokrati og medborgerskab på Esajasskolen:

I vores undersøgelse af demokrati og medborgerskab på Esajasskolen har vi taget udgangspunkt i de 3 områder, som Europarådets Education for Democratic Citizenship har defineret: Hvad skal en medborger vide? Hvad bør en medborger kunne? Hvad kan en medborger gøre?

 

Med denne optik har vi undersøgt:

Fælles mål, som indeholder rigtig meget af det, man som medborger skal vide, kunne og gøre. Årsplanerne på Esajasskolen tager udgangspunkt i fælles mål og de forskellige årsplaner giver udtryk for, hvornår demokrati og medborgerskab bliver inddraget. Derfor er disse to ikke skrevet ind i skemaet på de følgende sider dag de på kryds og tværs dækker alle punkterne ind.

Klassens time og fokusdagen, som bliver brugt på det, der populært bliver kaldt ”de timeløse fag” – emner en medborger i Danmark bør kende til og arbejde med på.

Skolens fysiske rammer hvor man kan se skiftende og faste udstillinger i klasse, på bibliotek og fællesarealer. F.eks. plakaterne med Danmarks Riges Grundlov, FN’s menneskerettighedder og Verdens Børns Grundlov.

Praktiske opgaver som dukseordning, skolebod og fælles tiltag f.eks. oprydning på udearealer.

Planer, der ligger til grund for undervisningen på Esajasskolen: Mål og værdier og Fælles Mål. Herefter følger i alfabetisk rækkefølge:

Antimobbestrategi, Esajasskolens sociale læringsplan, Esajasskolens omsorgsplan, Forventninger til forældre med børn på skolen, Fokusdagen – plan for dagen, vedtægter for elevrådet. På de følgende sider er det udspecificeret, hvordan de enkelte planer varetager Europarådets 3 områder.

Undersøgelse af planer for praksis på Esajasskolen:

 

Hvad skal en medborger vide?

 

Planer for praksis på Esajasskolen
Demokratiets/medborgerskabets historiske udvikling og kampen for rettigheder Fælles mål
Indsigt i Danmarks/Europas/Verdens formelle og uformelle politiske institutioner, organisationer, foreninger, råd herunder menneskerettighederne.
Indsigt i almene nøgleproblemer, som mennesker i en senmoderne verden bliver konfronteret med. Eksempelvis fredsspørgsmål, miljøspørgsmål, samfundsskabt ulighed, nye tekniske styrings-, informations- og kommunikationsmedier

 

 

Hvad skal en medborger kunne?

 

Turde tage ordet Mål og værdier

Vedtægter for elevråd

Sige sin mening og argumentere Mål og værdier

Vedtægter for elevråd

Lytte aktivt Mål og værdier

Esajasskolens omsorgsplan

Samarbejde Mål og værdier

Forventninger til forældre med børn på skolen

Sætte sig i andres sted Mål og værdier

Esajasskolens sociale læringsplan

Esajasskolens omsorgsplan

Håndtere konflikter Mål og værdier

Esajasskolens sociale læringsplan

Sætte sig ind i andre kulturer Mål og værdier

Fælles mål

Kommunikere på flere sprog Sprogfagene – herunder også dansk
Kommunikere om egne værdier Mål og værdier
Aflæse og tolke kropssprog Esajasskolens sociale læringsplan (Trin for Trin 0.-2. klasse)

Esajasskolens omsorgsplan

Acceptere forskellighed Mål og værdier

Esajasskolens sociale læringsplan

Forventninger til forældre med børn på skolen

Udvise nysgerrighed over for forskelle og ligheder i forskellige sammenhænge Mål og værdier

Esajasskolens sociale læringsplan

Forventninger til forældre med børn på skolen

Føre en åben og fordomsfri dialog Mål og værdier

Vedtægter for elevråd

Tage kritisk stilling til egen og andres rolle i forhold til informationer, man møder i sin hverdag, til globale problemstillinger – bevæger samfundet/verden sig i den rigtige retning? Mål og værdier

Vedtægter for elevråd

Tage ansvar for egne handlinger og medansvar for at skabe fælles løsninger Mål og værdier

Vedtægter for elevråd

Esajasskolens sociale læringsplan

Antimobbestrategi på Esajasskolen

Forventninger til forældre med børn på skolen

Handle i forhold til diskrimination og ulighed Mål og værdier

Antimobbestrategi på Esajasskolen

 

Hvad skal en medborger gøre?

Hvordan kan man påvirke samfundsudviklingen?

Melde sig ind Vedtægter for elevråd

Forventninger til forældre med børn på skolen

Tage del Mål og værdier

Vedtægter for elevråd

Forventninger til forældre med børn på skolen

Stemme Mål og værdier

Vedtægter for elevrådsvalg

Ytre sig Mål og værdier

Vedtægter for elevråd

Forventninger til forældre med børn på skolen

Være politisk forbruger Formål for faget samfundsfag, Fælles mål
Være aktiv i en (fag)forening
Demonstrere
Aktionere Vedtægter for elevråd
Udvise civil ulydighed